Nyhedsbrev: Et par gode sidste chancer og medlemstilbud

Kære FPU’er.

Vi håber, at du og dine kollegaer er kommet godt igennem sommeren, og at I nu er klar til en spændende efterårssæson i dansk luftfart.

Månedens nyhedsbrev kommer til at handle om et par ”sidste chancer”, hvor du kan slå til og enten give os dit besyv med eller selv blive endnu klogere på luftfart. Vi præsenterer også et helt nyt partnerskab, der betyder, at du som FPU’er kan få adgang til et rigtig godt slagtilbud – takket være dit medlemskab her i foreningen.

Som altid vil vi gerne sige tak for, at du er med i Danmarks mest specialiserede fagforening i luftfart, ligesom vi vil ønske dig god arbejdslyst.

God fornøjelse med nyhedsbrevet!

Årets TR i luftfart og FPU

Inden vi for alvor dykker ned i nyhedsstrømmen fra den seneste måned i FPU, skal du have en sidste chance for at indstille din tillidsrepræsentant til den fornemme pris: Årets TR i luftfart 2024.

Vi lukker nemlig for indstillingerne til prisen onsdag den 2. oktober – men du kan altså sagtens nå at komme med dit input inden da!

Alle FPU’ere kan nemlig indstille deres egen TR til at løbe med æren. Det eneste, du skal gøre, er at følge linket fra knappen herunder og sætte et par ord på din favorit. På den måde har din TR et lod med i puljen, når Forretningsudvalget i FPU får lov at læse alle indstillingerne igennem.

Men husk, det er ved at være sidste chance, så få hellere indstillet din kandidat i dag end i morgen.

Pilot Frank Kromann-Pedersen fra Sunclass var en del af uddannelsen på Aalborg Universitet sidste år.

Læs luftfart på universitetet

Når vi nu er ved ”sidste chancer”, har du så set, at Aalborg Universitet igen i år tilbyder en decideret uddannelse i luftfart? Og at ansøgningsfristen er lige op over?

Igen i år kan alle med fast arbejde i branchen nemlig søge ind på HD-uddannelsen Air Transport Management, som foregår over 4 undervisningsdage hen over efteråret. Og vi ved, at universitetet og de dygtige initiativtagere bag uddannelsen rigtig gerne vil have piloter og kabineansatte med på skolebænken.

Sidste år deltog der flere FPU’ere, og én af dem var pilot Frank Kromann-Pedersen, der efterfølgende fortalte om sin oplevelse af uddannelsen i denne artikel fra Fagbladet Luftfart:

Frank har læst luftfart på universitetet: ”Det har skabt et fælles sprog i branchen.”

Hvis du har mod på noget af det samme som Frank, kan du ansøge om plads på uddannelsen ved at følge linket i knappen herunder. Ansøgningsfristen er 1. oktober, men selve ansøgningen kræver ikke det helt store arbejde – det begynder først, når du kommer ind på uddannelsen. Men på baggrund af FPU’ernes erfaringer fra sidste års uddannelse tør vi godt love, at du ville sætte pris på arbejdet, når du står med diplomet i hånden efterfølgende.

Så hvis du har lyst til at lære endnu mere om din branche og blive klogere på luftfart i det helt store samfundsperspektiv kan du følge knappen herunder:

SAS åbner 15 nye ruter fra København

I løbet af september annoncerede SAS flere store nyheder. En af de vigtigste betyder, at sommertrafikprogrammet i 2025 fra Københavns Lufthavn bliver 15 faste ruter større.

De nye ruter fra CPH skal ses i lyset af SAS’ ambitioner om at udvikle København som sin primære hub for internationale rejser. De nye ruter går fra CPH til Seattle, Krakow, Madrid, Budapest, Lyon, Valencia, Malta, Bukarest, Milano Linate, Sevilla, Turku, Billund, Kristiansand, Harstad/Narvik og Bodø.

Over for TV2 har luftfartsanalytiker Jacob Pedersen blandt andet omtalt nyheden som:

”Det her er et SAS i angrebsposition. Jeg har fulgt med i næsten 20 år, og de er stort set kun blevet mindre i den tid. Spareplan på spareplan har fulgt hinanden, og nu slår man altså endelig ind på et andet spor.”

Læs hele historien på Fagbladet Luftfart, hvor du som vanligt finder relevante nyheder fra din branche.

Nyhed: FPU indgår samarbejde med G4S, så du kan spare penge på sikkerheden

Som FPU’er får du automatisk adgang til en lang række kontante medlemsfordele, der kan spare dig penge på nogle af de ting, du måske alligevel havde investeret i. Det eneste, du skal huske, er at bruge alle dine fordele.

Vi arbejder hele tiden på at kunne tilbyde jer flere og bedre medlemsfordele, og nu kan vi endelig løfte sløret for endnu en samarbejdspartner – og dermed endnu et godt tilbud til jer fra os.

Sikkerhedsfirmaet G4S har nemlig sammensat et slagtilbud på et alarmsystem til hjemmet, som alle FPU’ere med bopæl i Danmark kan nyde godt af. Tilbuddet består en klækkelig rabat på selve installationen af tyverialarmen, ligesom du som FPU’er sparer penge hver eneste måned på abonnementsprisen. Tilbuddet gælder indtil 31. december 2024.

Læs mere om G4S og se tilbuddet her

Der er selvfølgelig forskel på, om du ønsker et alarmsystem til et rækkehus eller en landejendom, men de gode folk hos G4S kan give dig et passende tilbud, uanset hvad dine behov måtte være. For at komme i kontakt med G4S skal du bare udfylde en kontaktformular via denne side.

Vi håber, at du vil benytte dig af tilbuddet.

Har du tænkt på Lån & Spar Bank?

Her til sidst vil vi gerne minde om et andet af FPU’s givende samarbejder. Som faglig organisation er vi nemlig tæt knyttet til banken Lån & Spar, hvor du som medlem af FPU vil kunne få nogle særlige og attraktive bankvilkår.

Det kan du, fordi det i sidste ende er FPU og en række andre fagforeninger, der ejer banken – og derfor er det besluttet, at man skal være medlem af en relevant organisation som FPU for overhovedet at kunne skifte til Lån & Spar.

Men det kan du heldigvis som FPU’er!

Så hvis det er længe siden, at du har gået finanserne igennem derhjemme – eller hvis du bare har tænkt på, om det er på tide at skifte bank – så vil vi anbefale at række ud til Lån & Spar Bank. De kender din hverdag som flyvende, og de står altså klar med nogle vilkår, som alle ikke kan få.

Hvis du er interesseret, kan du læse meget mere om FPU’s samarbejde med Lån & Spar ved at følge linket her.

Du kan også lære mere om Lån & Spar ved at følge knappen herunder. Banken inviterer nemlig på oplæg og biograftur for alle medlemmer, der gerne vil høre mere om fordelene ved banken. Lån & Spar Bank har booket et hav af biografbilletter i løbet af december til filmen Vejen hjem, og du kan altså komme gratis med som FPU’er. Det er ikke et krav, at du allerede er kunde i banken – og der er arrangementer i hele landet.

Vi håber, at du har lyst til at deltage og lære Lån & Spar Bank endnu bedre at kende.

Fortsat god arbejdslyst – og tak for at læse med!

Venlig hilsen
FPU

Del denne artikel fra FPU på:

Læs også