Tillidsrepræsentanter

Forside » Få hjælp af FPU » Tillidsrepræsentanter

Verdens bedste tillidsrepræsentanter

Som medlem af FPU har du støtte, rådgivning og hjælp lige ved hånden. Du får nemlig adgang til dine lokale tillidsrepræsentanter og deres ekspertise – og det er ikke så lidt endda!

Som Danmarks største og mest specialiserede fagforening for piloter og kabineansatte har FPU nemlig et kæmpe netværk af lokale tillidsrepræsentanter. Det er ildsjæle, der er valgt af deres kollegaer på de arbejdspladser, som FPU har tegnet overenskomst med.

Det er tillidsrepræsentanterne, der forsvarer dig som kollega, og som taler din sag overfor jeres fælles arbejdsgiver. Og det kan siges helt klart: FPU har verdens bedste tillidsrepræsentanter!

Tillidsrepræsentanterne i FPU har nemlig en passion for deres fag og branche, som man ikke kan tage for givet, og de forstår alle sammen vigtigheden af deres frivillige arbejde. For selvom det er frivilligt, når tillidsrepræsentanten bruger sine hverdagsaftener på at nærlæse overenskomsten eller hjælpe en kollega med et problem på arbejdet, så stiller de op hver eneste gang.

Derfor er FPU stolte af alle vores dygtige tillidsrepræsentanter og helt overbevist om, at vi har den bedste af slagsen.

Som FPU'er får du hjælp af din TR

Hvis du melder dig ind i FPU, står du aldrig helt alene med dine problemer på arbejdet. Du har FPU i ryggen og din lokale tillidsrepræsentant lige ved hånden.

Mere end 100 ildsjæle

Tillidsrepræsentanterne i FPU er altid en af dine gode kollegaer, som frivilligt har valgt at engagere sig i kampen for ordentlige arbejds- og lønvilkår for din og kollegaernes skyld.

FPU har mere end 100 tillidsvalgte i Danmark, Færøerne og Grønland, og de har alle sammen en stor frihed til at handle på dine og dine kollegaernes ønsker. De har præcis det samme arbejde som dig, og derfor kender de din hverdag i enten cockpittet, kabinen eller kontrollen ind og ud.

Alle vores tillidsvalgte er ildsjæle, som kollegaerne stoler på, og som er villige til at bruge deres fritid for at forbedre forholdene i branchen.

FPU har lokale tillidsrepræsentanter på de fleste arbejdspladser, hvor vi er den overenskomstbærende fagforening. Hvis der findes flere tillidsrepræsentanter på netop din arbejdsplads, udgør de tillidsvalgte formentlig din lokale bestyrelse som afdeling under FPU. Vores tillidsrepræsentanter og afdelinger er organiseret efter fag, og vi har derfor afdelinger og tillidsrepræsentanter for både piloter og kabineansatte.

Alle tillidsrepræsentanter og lokale afdelinger i FPU tager et stort ansvar for vilkårene på deres respektive arbejdspladser, og de kæmper hver og en for, at kollegaerne føler sig trygge på arbejdet og får en ordentlig løn.

Her har FPU tillidsrepræsentanter

TR for piloter i FPU

  • Air Greenland
  • Atlantic Airways
  • Braathens Regional Airlines
  • CityJet
  • DAT
  • Jettime
  • Norsk Luftambulanse
  • Star Air
  • Sunclass Airlines
  • West Atlantic
  • X-Fly

TR for kabineansatte i FPU

  • Air Greenland
  • Atlantic Airways
  • Braathens Regional Airlines
  • CityJet
  • DAT
  • Finnair
  • SAS Link
  • SAS Connect
  • SUN-AIR
  • X-Fly

TR for øvrige medlemmer i FPU

  • AFIS-operatører i Danmark
  • Flyveinstruktørerne i Greybird Pilot Academy
  • HEMS-crew i Norsk Luftambulanse
  • HOIST-operatører i Grønland
  • Piloter med ansættelse i udlandet

Hvad laver en tillidsrepræsentant?

Man kan sige, at tillidsrepræsentanten er din og vores vagthund, der værner om og holder skarpt øje med dine vilkår på arbejdet – i tæt samspil med FPU. Dine lokale tillidsrepræsentanter er altid med til at forhandle større aftaler og overenskomster med din arbejdsgiver, og tillidsrepræsentanterne har en unik adgang til ledelsen på dit arbejde. 

Tillidsrepræsentanten er også den første person, du skal gå til, hvis du oplever et problem på arbejdet. FPU er naturligvis til rådighed for alle medlemmer, men tillidsrepræsentanterne har den helt store fordel, at de har det samme arbejde som dig. Det betyder, at de kender din hverdag, og at de med garanti kender til udfordringerne på netop jeres arbejdsplads. 

Tillidsrepræsentanten spiller altså en uvurderlig rolle for dig, der er ansat i dansk luftfart – og hvis du arbejder i et selskab med overenskomst gennem FPU, kan vi forsikre dig om, at du har den bedst tænkelige repræsentant lige ved hånden.

Hvad gør din TR for dig?

Forhandler din overenskomst

Sidder med til dine samtaler

Svarer på alle dine spørgsmål

Binder dig sammen med FPU

Din stemme overfor ledelsen

Afholder medlemsmøder

Vil du i kontakt med din TR?

Hvis du arbejder på en FPU-overenskomst, har du formentlig adgang til lokale tillidsrepræsentanter.

Skulle du mod forventning ikke kende dine lokale tillidsrepræsentanter, kan du altid skrive eller ringe.

Ring på 3613 2515 eller send en mail via knappen herunder.