FPU’erne støtter fyrede medarbejdervalgte i Atlantic Airways

FPU’erne støtter fyrede medarbejdervalgte i Atlantic Airways

I sidste uge blev medlemmerne af FPU (Flyvebranchens Personale Union) bekendt med Atlantic Airways-ledelsens beslutning om at fyre kabinepersonalets to medarbejderrepræsentanter, Maria Hansen og Eydgunn Rasmussen.

Nyheden har vakt opsigt blandt medarbejdere i både den danske og europæiske flyvebranche. Fra Danmark sender medlemmer fra hele FPU deres sympati til både de fyrede og deres kollegaer i Atlantic Airways.

»Det er slet ikke i orden at give en opsigelse uden grund og uden dokumentation for dernæst at sværte dem til i pressen. Det er i hvert fald ikke nordisk at behandle sine medarbejdere på denne måde. ,« siger Julie Christel Wright, formand for FPU’s kabinenetværk.

Julie Christel Wright er også formand for kabinepersonalet i Air Greenland, hvorfra også piloterne har sendt en støtteerklæring.

Stik mod den skandinaviske model

Blandt en lang række af lokalafdelinger i FPU har både SAS-piloterne og piloterne i CityJet, der flyver for SAS, sendt deres støtte:

»I CityJet Pilot Union bakker vi 100 procent op omkring FPU og de fyrede i Atlantic Airways. Vi kender ikke grunden til fyringerne. Mangel på information herom fra Atlantic Airways gør, at håndtering, information og proces er stik imod den skandinaviske model, som vi står for,« siger Klaus Kæraa, næstformand for CityJet-piloterne.

Han bakkes op af Christian Fyrst, formand i SAS Pilot Union:

»Det er vigtigt, at de ansattes talspersoner trygt kan gå til ledelsen, især op til forhandlinger om overenskomst. Vi finder det bestemt ikke betryggende at se, det som foregår.«

Også det det Europæiske Transportarbejder Forbund har sammen med det Internationale Transportarbejder Forbund også sendt deres støtte til de to fyrede medarbejderrepræsentanter.

Skriv et svar