FPU sætter arbejdsvilkår på dagsordenen i EU

I samarbejde med de to største grupper i Europa-Parlamentet afholder Flyvebranchens Personale Union en stor debat om fair transport og arbejdsvilkår i luftfartsbranchen. Det løber af stablen på tirsdag 28/06.

EU-samarbejdet står overfor store udfordringer. Storbritannien har netop besluttet at forlade EU, og tiltroen til det europæiske samarbejde er lav i mange lande. Men de udfordringer, der plager transportbranchen løses ikke ved at melde sig ud. De løses ved, at vi tager ansvar og i fællesskab bringer problemerne til torvs i Bruxelles. FPU har derfor dannet alliance med de to største politiske grupper i Europaparlamentet, Socialdemokraterne og de konservative/kristendemokraterne. Målet er at forklare virkeligheden i luftfartsbranchen og sætte fokus på løsninger, der kan bringe unfair konkurrence og social dumping til livs.

Vi har derfor inviteret virkeligheden helt ind i Europa-Parlamentet. Tidligere Ryanair-ansatte vil på tirsdag fortælle om deres arbejdsvilkår hos discountselskabet. Desuden vil der også være oplæg fra forskere, arbejdsgiverorganisationer og den europæiske fagbevægelse. Målet er at bringe de luftfartsansattes oplevelser ind i EU-institutionerne, og desuden oplyse om de unfair arbejdsvilkår, som store dele af branchen plages af. Derfor er alle europa-parlamentarikere inviteret, og det samme er transportkommissæren.

Debatten er arrangeret  i samarbejde med Ole Christensen (medlem af Europa-Parlamentet for S) og Georges Bach (luxembourgsk medlem af Europa-Parlamentet for den konservative gruppe).

God timing
Det fælles initiativ falder fint i tråd med det arbejde, som Europa-Parlamentet står overfor lige nu. Efter sommerferien skal Europa-Parlamentets holdning til EU’s luftfartsstrategi nemlig ligge klar.

Netop Ole Christensen er blevet udnævnt som ansvarlig for beskæftigelsesdelen af denne holdning. Det vil sige, at han er ansvarlig for alt, hvad der handler om arbejdsvilkår indenfor luftfarten. Hvis det lykkedes at blive enige om fælles kriterier og løsningsmodeller i frohold til arbejdstagerrettigheder, så vil det sende et stærkt signal til resten af EU.

Derfor ser vi frem til på tirsdag! Der begynder vores fælles kamp.

 

Programmet: Fra 15-17 i Europa-Parlamentet i Bruxelles

– Welcome by MEP Ole Christensen

– Preliminary remarks by Anders Mark Jensen, FPU

– Atypical employment in European civil aviation
by mr. Dirk Gillis, academic assistant, and Mrs. Lien Valcke, scientific researcher, Ghent University

– Reports from the real world: Working on unfair conditions
by Ms. Sofia Lechani and Capt John Goss, Ryanair Pilotgroup

The good example: A competitive and fair business model
by Herman Carpentier, Vice President Aeropolitical, Government & International Relations at Brussels Airlines

One year after the Ryanair row in Denmark
by Mr Peter Waldorff, advisor in the Danish Confederation of Trade Unions

– A fair future: The role of social dialogue to ensure fair competition and workers’ rights
by Chair of the Civil Aviation Sectoral Social Dialogue Committee, Mr Michael Collins, and Vice Chair, Mr Emmanuel Jahan

– 30 minutes Questions and answers

Conclusion by MEP Georges Bach