TR-Kursus: Talentuddannelse for piloter, Masterclass 1

Indlæser Arrangementer

« Alle Arrangementer

TR-Kursus: Talentuddannelse for piloter, Masterclass 1

22. maj 2024 kl. 10:00 23. maj 2024 kl. 17:00

Vi leder efter fremtidens talenter i fagforeningen – Er det dig?

FPU afholder igen i år sin store Talentuddannelse for tillidsvalgte, og denne gang søger vi efter piloter, der har noget på hjerte og gerne vil gøre en forskel.

Om Talentuddannelsen for piloter

Talentuddannelsen spænder over fire masterclasses, hvoraf én foregår i EU’s hovedstad Bruxelles. Uddannelsen afsluttes med fremlæggelsen af et selvvalgt projekt, der kortlægger en valgfri problemstilling, der relaterer sig til jeres virke.

Du får altså mulighed for at kaste dig over et selvvalgt projekt på din arbejdsplads, mens du modtager en masse undervisning, der gør dig i stand til at skabe forandring i din hverdag som tillidsvalgt.

Vi lover dig, at du både personligt og fagligt vil rykke dig markant. Du skal til gengæld være indstillet på, at talentuddannelsen også vil kræve en stor indsats af dig.

Uddannelsen bliver en blanding af input, udfordringer, øvelser og ikke mindst konkrete handlinger. Du bliver præsenteret for såvel teorier og erfaringer fra interne og eksterne undervisere og af relevante oplægsholdere. Du skal herefter omsætte din nye viden til konkrete handlinger og initiativer, der kan fungere i netop din hverdag.

En del af undervisningen består af, at du skal udvikle og gennemføre et konkret projekt, der skaber involvering og forandring. Uddannelsen foregår i undervisningslokalet og tager dig også en tur til EU´s hovedkvarter i Bruxelles. Men den foregår også til dels på din arbejdsplads, i din lokale afdeling eller andre steder i luftfartens virkelighed. Du skal være indstillet på at prioritere uddannelsen og på et mindre omfang af hjemmeopgaver.

Om masterclasss 1 – 22. maj – 23. maj 2024

På den første masterclass sætter vi indledningsvist fokus på dig! Hvem er du, og hvad er din rolle som tillidsvalgt? Hvad driver dig, hvad er dine styrker, og hvordan vil du gerne udvikle dig?

Vi får besøg af en underviser, der vil give sit bud på fagbevægelsens udfordringer anno 2024 – og vi diskuterer, hvad der er vigtigt for netop os og den gruppe, vi repræsenterer. Hvilke værdier og løsninger ser vi som centrale i fremtidens fagforening og for fremtidens piloter. I denne masterclass begynder arbejdet med at forme vores projekter, som vi herefter bruger som motor gennem hele forløbet.

Du bliver introduceret til konkrete værktøjer til at styrke relationer og opbygge netværk. Herudover får du en tilbundsgående forståelse for den aktuelle dagsorden i foreningslivet og branchen.

Når første masterclass er omme, har vi en god idé om, hvordan dit konkrete forandringsprojekt ser ud, og hvad du gerne vil opnå med uddannelsen.

Praktisk information

Undervisere: Ekstern underviser og Anders Mark Jensen, Næstformand i FPU

Målgruppe: Tillidsvalgte piloter

Kursustype: Plus

Tilmeldingsfrist: 1. marts 2024

Lokation: Søndermarksvej 16, 2500 Valby

Bemærkninger: Tidspunkt er vejledende.

Krav for deltagelse:

  • Du skal være pilot
  • Du skal være tillidsvalgt i FPU
  • Du skal have gennemført FPUs Introkursus
  • Du skal ansøge særskilt for at komme i betragning til denne uddannelse
  • Stærkt begrænset antal pladser

Ansøgning: Alle tillidsvalgte piloter har modtaget særskilt information om ansøgningsforløbet til Talentuddannelsen. Er du i tvivl? Skriv til Mads Holst, Kommunikationsansvarlig i FPU på mh@flyvebranchen.dk.

Flyvebranchens Personale Union

Telefon: +45 36 13 25 15

Se Arrangør hjemmeside

Flyvebranchens Personale Union

Søndermarksvej 16
2500 Valby, København Danmark

Sådan behandler vi dine personoplysninger:
Dit navn, din e-mail og dit telefonnummer, som du indtaster i formularen, sendes til Flyvebranchens Personale Union.
Data sendt via denne side bruges udelukkende til at holde styr på tilmeldingerne til arrangementet.
Alle data og mails slettes efter 30 dage fra den dato arrangementet bliver afholdt.