Otte ansatte på Ryanairs ‘b-hold’ fortalte den 8. juli 2015 ekstraordinært DR om de forhold, de har i Billund. DR har set kontrakterne og mødt de ansatte, som er bange for at stå frem.
De ansatte betegner selv deres arbejde som uværdigt og slavelignende.
Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve kalder i indslaget i DR Nyhederne kl 21.30 de beskrevne vilkår for helt urimelige.
Ryanair vil ikke kommentere på de ansattes “falske påstande”.
Vi ved fra andre tidligere ansatte i Ryanair, at de har oplevet en frygtkultur hos Ryanair, og at man som ansat gennem vikarbureau står i et gældsforhold allerede inden, man har haft sin første flyvning.
De otte ansatte i Billund fortæller også, at de kun holder fast i jobbet, fordi alternativet er arbejdsløsheden i hjemlandet i Syd- og Østeuropa.
Læs mere på dr.dk her.